|
 |
|
|
|
| |
|
|
 |
|
|
|
|
| |
Rummet og lyset
Den, der besøger Skagen kirke, overvældes straks af rummets lys og renhed. Det hævdes, at lyset er stærkere i Skagen end andre steder. Det er derfor lykkeligt, at kgl. Bygningsdirektør C.F. Hansen i 1841 valgte at forsyne den nye kirke i byen med meget store vinduer, der gav et betydeligt lysindfald. Samtidig byggede og indrettede han kirken efter strenge nyklassicistiske principper i en konsekvent symmetri med midtergangen som akse, således at kirkegængerne førtes ind i rummet med opmærksomheden vendt mod østvæggen med alter og prædikestol. Denne oprindelige plan blev fastholdt, da kirken i 1910 blev udvidet af arkitekterne Bindesbøll og Plesner. Midtergangen fungerer fortsat som processionsgang, der stiler mod døbefont og alter. Den er en akse, der ret beset tager sin begyndelse udenfor kirken ved den seneste tilføjelse: flagstangen, der rejstes i 1994. Herfra orienteres vi ind mod det, der er kirkens mening og væsen, gudstjenesten, der samler menigheden og kalder den til at bevæge sig mod Guds rige, som det møder os i dåb, forkyndelse og nadver. Gudstjenesten skaber selv derved det lysfyldte rum, hvor vi får lov til at svare Gud i lovsang, bekendelse og bøn.
 - Skagen Kirke, sydsiden
Kirkebyggeriet
Skagen kirke blev som sagt bygget i 1841. Men C.F. Hansens byggeri var trods alt beskedent, midlerne var små og sognets befolkning ikke særlig talrig. Den berømte og efterhånden bedagede arkitekt nåede efter sigende aldrig til Skagen. Det var der dog andre, der gjorde i årene der fulgte. Kunstnerne begyndte som bekendt at melde deres ankomst og mod slutningen af århundredet satte de Skagen på det kulturelle landkort. Samtidigt voksede både erhvervslivet og det kirkelige liv, sikkert i en vis sammenhæng. Den religiøse vækkelse greb fat i sjælene, mennesker omvendte sig til Jesus og begyndte at gå i kirke og det helst hver søndag. Kirken blev for lille, og kirkeforstanderskabet besluttede at udvide, så alle kunne få plads uden at skulle komme en time før gudstjenestens begyndelse. Man engagerede arkitekt Ulrik Plesner, der er kendt for mange af byens bygninger, og sammen med ham den berømte designer og arkitekt Th. Bindesbøll, der fik ansvaret for kirkens indre. Som den fremtræder i dag er kirken et resultat af disse tre fremragende arkitekters arbejde: C.F. Hansen, Ulrik Plesner, Th. Bindesbøll.
Forhistorien
Men kirken har selvsagt en forhistorie. Den begynder ude i klitterne. Her byggede skagboerne i slutningen af 1300-tallet deres kirke og indviede den til Sct. Laurentius. Vi véd, at den har ligget der så tidligt som 1387 og i 1394 nævnes præsten Bernardus, det første navn vi kender fra kirkens historie. I dag er der som bekendt kun et tårn tilbage af Sct. Laurentius kirken. Efter tiltagende
sandflugt på 1700-tallet får man kongens tilladelse til at nedlægge kirken. Det skete i 1795, et skæbneår for Skagen menighed. Måske var kirkebesøget dalet, vi véd det ikke, men netop på denne tid klagede man mange steder over det ringe menighedsliv og den udtørrede forkyndelse. Under alle omstændigheder blev beslutningen truffet og kirkens nedbrydning påbegyndt, materialer blev solgt og genanvendt i byen, inventaret blev ligeledes afhændet, bl.a. den prægtige altertavle. Kirkegården anvendtes dog fortsat til begravelser frem til 1810. Tårnet blev kalket hvidt og bibeholdt i andskabet som sømærke. Hundrede år senere foretog nationalmuseet en mindre udgravning i tårnets nærhed. Men først nu er man ved at danne sig et mere sikkert overblik over kirkens omfang og indretning. Under sandet gemmer sig efter al sandsynlighed både et alterbord, et stengulv og en døbefont, hvilket en fremtidig udgravning forhåbentlig vil kunne afsløre. De første undersøgelser i den anledning blev foretaget i 1994-95 omkring 200-års- “jubilæet” for kirkens tilsanding.
 - Alterpartiet i kirken
Alteret i Skagen Kirke
I Skagen kirke ser vi i dag to kraftige lysestager på alteret. De blev skænket af provsten Poul Nielsen Guldsmed i 1598. Endnu ældre er dog kirkens gamle alterkalk, der siden den sene middelalder har været anvendt ved ved menighedens gudstjeneste. Kalken og stagerne trækker linjerne tilbage i sekshundrede års kirkehistorie og fortæller os, at vi ikke er de eneste. Men også nutiden er med i billedet, når vi nærmer os alteret. Vi får hurtigt øje på Joakim Skovgaards prægtige
billede af den hellige familie i Betlehemsstalden. Billedet, der er skænket af frk. Ida Suhr, og som genfindes i Viborg domkirkes loft, var helt bevidst et motiv, man ønskede menigheden skulle have for øje som budskabet om en glædelig begivenhed. Ved genindvielsen i 1910 tolkede sognepræsten dette anliggende for menigheden, der hver søndag skulle kunne glædes og opbygges af julens lys, varme og fortrolighed. Først mange år senere fik påsken sin plads på alteret. Den lokale kunstner Niels Helledie skabte den lille korsfæstelsesgruppe i 1994, et kunstværk, der sammen med Arne L. Hansens alterbordsforside genfortæller påskens budskab. Cirklen rundt om Jesu kors erindrer os om ordet “det er fuldbragt”.
 - Gudstjeneste med konfirmation, 5. maj 2001
Rundt i kirken
For en nutidig betragtning vil alterpartiet nok være det centrale i kirkens indre. På vore oldeforældres tid var prædiken dog det vigtigste, og altergang en noget mere sjælden foreteelse end i dag, hvor der er nadver ved de allerfleste gudstjenester. Prædikestolen er en kraftig sag, placeret midtfor alteret. I kirken før 1910 var den imidlertid anbragt ovenover alteret og blev af og til sammenlignet med en udkigstønde. Under prædikestolen hang et forsølvet krucifiks, der i dag er anbragt i konfirmandstuen efter en tid at have hængt på kirkens nordvæg. Her ser vi nu et rucifiks fra vor egen tid, men med stærke mindelser om middelalderens Kristusfremstillinger. Det er ligesom korsfæstelsesgruppen skabt af Niels Helledie.
 - Kirkens orgel
Udvidelsen 1910
Døbefonten står centralt, hvor den skal, en smule uanselig i forhold til det øvrige mere kraftige inventar. Den er fra 1841, og den fik Bindesbøll ikke lov til at forny. Derimod satte han sit præg på alt det øvrige, stoleværkets gavle, knæfaldet, alterets indramning, prædikestolen, alt fortæller det i de runde former og livsbekræftende udtryk om Bindesbølls frodige livsopfattelse, som han bragte med sig ind i kirken uden at give den en særlig religiøs iklædning. Det ses også i altertæppet, der på Bindesbølls anvisninger er udført af en kreds af damer i menigheden. Selv fik han dog ikke lov til at opleve det færdige resultat af sit arbejde med Skagen kirke, idet han døde kort før genindvielsen den 25. september 1910. I det ydre er Skagen kirke et klart C. F. Hansen-bygningsværk, bortset fra det høje tårn, der først føjedes til ved udvidelsen 1910. Ulrik Plesner fik lov til at bygge videre på kirken, men i respekt for den gamle mesters intentioner. Kirken beholdt sin forholdsvis betydelige bredde, men forlængedes fra døbefontens nuværende placering. Alterpartiet blev indrammet af et par svære søjler i italiensk marmor, forsynet med en klods foroven, da man ved leveringen havde glemt forskellen på engelske og danske tommer! Østgavlen fik uændret flad afslutning, men med en smuk indvendig halv hvælving over alteret. I det sydøstlige hjørne indrettedes præsteværelse (sakristi), med opbevaring af messehagler og kirkens kar. Udvendigt var kirken forsynet med en såkaldt knæbakke, en vold, der hele vejen rundt dækkede op om fundamentet og gav indtryk af, at kirken lå lidt oppe i landskabet, som det sig hør og bør. Plesner fjernede knæbakken og den tilhørende trappe ved kirkens hovedindgang, sænkede gulvet og fik dermed bygningen så at sige ned på jorden. Den højtliggende fundamentsten er frilagt i kirkens vestside. Plesner tilbyggede ydermere rundinger i de fire hjørner, med toilet og trappeopgang mod vest, samt en konfirmandstuebygning, der senere forsynedes med kælderrum til fyr og et mindre køkken.
 - Alterbordsforsiden. Arne L. Hansen, Via Dolorosa, Golgatha og påskemorgen
1989
1988/89 foretoges en gennemgribende fornyelse af kirkens indre. Hele rummet blev malet op i lyse og venlige farver, alterpartiet blev fornyet med Arne L. Hansen farvelægning og udsmykning af alterbordsforsiden med påskemotiver. Der blev lagt et smukt stengulv, med felter, der er struktureret over 12-tallet (i lighed med knæfaldet) symboliserende de tolv stammer i det gamle gudsfolk og de tolv apostle som “stamfædre” i det nye gudsfolk, kirken. Det sidst tilkomne i kirkens indre er de nævnte to værker af Niels Helledie.
Præster med mere
På kirkens vestvæg forefindes tavler med præsterækken siden 1387, hvor vi møder det første kendte præstenavn i Skagen, Bernardus. Pastoratet varetages i øjeblikket af tre faste præster. Der er kirkekontor i Skagen by, med kordegn og kirkens kasserer samt kirkegårdens administration. Desuden er der ansat 2 kirketjenere, organist og organistassistent. I Skagen pastorat er der to kirker, Skagen og Hulsig. Skagen sogn inddeltes i gamle dage i byen og byens landsogn. I 1894 dannedes Hulsig kirkedistrikt, da landsognet kirkeligt lagdes sammen med den nordlige del af Råbjerg sogn, og Hulsig kirke blev bygget (tæt ved Hulsig jernbanestation).
 - Relief i vestgavlen af de otte omkomne redningsmænd ved Daphnes-forliset 1892
Kirkegårde
Skagen har tre kirkegårde. Ved afviklingen af kirkegården ved Den Tilsandede Kirke oprettede man en ny kirkegård på Markvej. I 1884 tog man en ny kirkegård i brug på Chr. X’s vej, den såkaldte Assistens-kirkegård. Her finder man mange af guldalderens malere begravet, Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Carl Locher, endvidere byens og kirkens arkitekt Ulrik Plesner. Der forefindes også et monument fra 1948 for fiskere, der omkom på havet uden at blive fundet, med alle navne fra 1862 til i dag. Ligeledes er der en del gravmonumenter for omkomne tyske og engelske soldater under de to verdenskrige. På kirkegården findes et kapel, bygget af Plesner, indviet 1925 til brug ved begravelser. Den tredje kirkegård er i Højen. Mellem klitter, hoteller og sommerhuse finder man denne særprægede kirkegård med klokketårn. Her finder stadig begravelser sted. Et konfirmandhus i byens vestlige del anvendes til forskellig undervisning og kirkeligt arbejde, foruden at der holdes månedlige gudstjenester.
Tidstavle
1387: Bernardus præst i Skagen. Den nu Tilsandede Kirke, Sanct Laurentius, bygges.
1531: Den første lutherske præst, hr. Laurids Nielsen, ankommer fra Aalborg til Skagen.
1598: Provst Poul Nielsen Guldsmed skænker kirkens alterstager.
1795: Sct. Laurentius ophører som sognekirke, ved kgl.resolution. Gudstjenesten henlægges til kapellet i Skagen by.
1810: Sidste begravelse ved Sct. Laurentius.
1841: 22. august indvies Skagen nye kirke ved biskop N. Fogtmannn, Aalborg. Arkitekt C.F. Hansen
1894: Hulsig kirkedistrikt dannes.
1910: Kirken genindvies efter udvidelsen, ved biskop Christen Møller, Aalborg, arkitekter Th. Bindesbøll og Ulrik Plesner. Klokke skænket af Laurids Tuxen, alterbillede af Ida Suhr.
1962: Kirkens nye orgel, bygget af firmaet Marcussen, Aabenraa, tages i brug.
1985: installeres klokkespil i tårnet, udvidet i 1999.
1989: restaurering af kirkens indre ved arkitekt Chr. Justesen jun., genåbning palmesøndag ved biskop Henrik Christiansen.
1994: Niels Helledies korsfæstelsesgruppe og vægkrucifiks i Skagen kirke.
Mini-guide
Kirketårnet er 36,5 m højt. Kun adgang med særlig tilladelse.
Tårnur opsat 1942
(gave fra konsul Th. Andersen og frue, Odense)
Klokkespil fra 1985, udvidet 1999.
Vægrelief på vestgavlen, opsat 1866 til minde om de 8 fiskere, der omkom 3. juledag 1862 under bjergning af den svenske brig “Daphne”.
Orgel 27 stemmer, bygget af Marcussen og søn i 1962.
Døbefont fra 1841.
Prædikestol, knæfald og stolestader fra 1910, design: Th. Bindesbøll.
Alter: Billede af Joakim Skovgaard, indramning etc. ved Bindesbøll, alterbordsforside ved Arne L. Hansen, alterstager fra 1598, korsfæstelsesgruppe Niels Helledie 1994. Altertæppe, 1910 udført af damer i sognet på Bindesbølls anvisninger, ligeledes alterdug (udført af Johanne Christensen).
To stole på sydvæggen har været beregnet for kongeparrets kirkebesøg, Christian d. X og dronning Alexandrine, som havde sommerbolig på “Klitgården”.
To lysekroner skænket af købmand Rosenberg, Skagen og direktør Laurits Wirenfeldt, København.
Tre kirkeskibe
1. “Dronning Louise”, orlogsskib
bygget af Chr. Ovesen, Østerby,
2. skoleskibet “Kjøbenhavn” (J.M. Diget),
3. handelsskibet “Fremad” (J.M. Diget).
Tre klokker
1. Den største fra 1910, skænket af maleren Laurids Tuxen.
2. En mellemstor klokke fra 1502, omstøbt 1886 og 1971.
3. Den mindste klokke, fra 1300-tallet, med relief af af bispefigur.
|
|
|
|
|
