Du er her: 

Kormusik til Aftensang

Onsdag den 13. december kl. 17.00 i Skagen kirke

Onsdag den 13. december gæster pigekvintetten fra Vor Frue Kirkes Kor i Aalborg Skagen Kirke og synger ved dagens aftensang. På selveste luciadagen er det nærliggende at tale om kirkens store kvindelige figur, Jesu mor, Maria. Hun står i centrum for dagens tekster og tanker og koret vil synge dansk, tysk og engelsk Mariamusik. Lucia sangen kan naturligvis ikke undværes på denne dag. Kvintetten er en godt sammensunget gruppe, med unge smukke stemmer, så der venter menigheden en stor oplevelse til denne aftensang. Henrik Bang-Møller er liturg og Rikke Kursch sidder ved orgelet.