Du er her: 

Påskedugen i Skagen kirke

Påskedugen er et langt stykke voksdug med billeder der henleder ens tanker på påskens begivenheder. Alle billeder er optaget og gengivet i en naturlig afstand, så ens synsfelt naturligt passer med det, man ser. Påskedugen ligger i kirkens midtergang og er 21 m. lang. Om Påskedugen kan siges: ”Man bevæger sig på palmegrene, igennem sand, over bordet hvor Jesus spiste sit sidste måltid med sine disciple, videre til Getsemane have, er tæt på tilfangetagelsen, afstraffelsen, på Via Dolorosa og i korsets skygge udtrykkes vejen ind i mørket og siden, efter total mørke, et møde med opstandelsen.

Påskedugen har flere lag som gør, at man kan blive ved med at gå på opdagelse og finde nye detaljer, man ikke har lagt mærke til før”. Alle er meget velkomne til at besøge Skagen kirke og gøre brug af Påskedugen. I våbenhuset finder du en mappe, hvor der er spørgsmål til undren og oplevelse på påskedugen.

Påskedugen er at finde i kirken frem til ugen efter påske.