Du er her: 

JUL I SKAGEN

 Onsdag 25. november kl. 19.30 i Skagen kirke

Der bliver igen i år bliver julekoncert i Skagen Kirke. Der har været mange udfordringer siden vi sidst var samlet til julekoncert, og Skagen har bestemt også mærket Coronaens restriktioner. Men vi kan ikke forestille os at gå jul og advent i møde uden vores traditionsrige og stemningsfulde julekoncert.

Holmens Kirkes 1. organist Jakob Lorentzen dirigerer og sidder ved kirkens fine Steinway-flygel, Skagen kirkes organist Rikke Kursch sidder ved orglet – og Jens Christian Wandt binder koncerten sammen og synger også et nummer eller to. Programmet er fyldt med julens og advents vidunderlige melodier, som i skæret af de mange levende lys vil blive sunget af det som mange kalder for Danmarks bedste kirkekor – Holmens Vokalensembles 10 professionelle sangere.

Koncerten overholder myndighedernes restriktioner i forhold til Corona. Publikum kommer til at sidde med afstand, der er håndsprit ved indgangen, vi opfordrer til at bruge mundbind, og der vil ikke være fællessalmer hvor alle synger med.I tilfælde af at koncerten bliver aflyst, vil billetten blive refunderet.

Entré til koncerten er som sidste år på kr. 225,- pr. billet (ex gebyr) Billetsalg: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/91060