Morgensang - hver onsdag kl. 9.30

I Skagen kirke er der hver onsdag kl. 9.30 i højsommeren fælles morgensang af både gamle og nye salmeperler til brusende orgelmusik og stemningsfulde toner i morgenstunden; en kort morgenandagt på ca. 20 minutter med tekstlæsning og evt. refleksion samt bøn og velsignelse til dagen og livet. Det er en gammel livserfaring, at det gør sjælen godt at synge sammen. Det har denne usædvanlige tid i år vist, og det har tidligere generationer også erfaret og oplevet, når de har samlet sig og sunget for at styrke fællesskabet, livsmodet og glæden.

Morgensang er i perioden fra onsdag den 24. juni til onsdag den 5. august.