Klaver og kor i Skagen kirke

Onsdag den 12. august kl 19.30

Pianisten Filip Michalak afsluttede denne sommer solistklassen fra konservatoriet i Manchester. Vi har haft fornøjelsen af at høre dette unikke talent i Skagen Kirke de sidste somre og der venter et glædeligt gensyn. Ved denne koncert spiller Filip bl.a. musik af Chopin. Filip har polske rødder og derfor et nært forhold til Polens yndlingskomponist, som han fremfører med den polske traditions virtuositet.

Med sig til koncerten har Filip et kammerkor med korsangere som han har sunget sammen med under sin opvækst i Aalborg. Kammerkoret Coro Exsultate er et nyt kor, som er udsprunget af musiklivet ved Vor Frue Kirke i Aalborg. Dirigent er Rikke Kursch. Koret synger ved koncerten musik af bl.a. Mendelssohn, Per Drud, Geilo og Purcell. Filip Michalak akkompagnerer Mendelssohn og som solist høres Jane Marcussen.

Der er gratis adgang til koncerten